Alessia Zago
Med en stærk baggrund i bl.a. moderne og showdance har Alessia udviklet sig til at blive en dygtig underviser. Hun har selv deltaget i rigtig mange konkurrencer, og vundet bl.a "Den Danske Balletpris" , DM i showdance samt en flot 5. plads ved EM . Hun har en god og venlig pædagogisk tilgang i sin undervisning - og hendes elever vil helt sikkert mærke Alessias passion for dans.
Alexia Kogsbøll
Alexia er uddannet danselærer hos DDD (De Danske Danseskoler) og har en bred undervisningserfaring fra standard/latin, hip hop/disco og har ikke mindst arbejdet med mindre børn. Hun er selv mor til 2 piger, som også danser. Alexia er en sprudlende og glad person, og vil vil gerne love, at børnene er i de tryggeste hænder i hendes klasser.
Amanda Lund
Amanda startede til dans som 2 årig og har siden elsket dansegulvet. Hun har arbejdet med mange stilarter bl.a. hiphop, Disko, Showdance, Moderne, Ballet og Commercial, og har en danseuddannelse bag sig. Udover at være danseinstruktør studerer Amanda fysioterapi. Du vil møde en glad og energisk underviser, som lægger stor vægt på at alle får et god oplevelse med dansen.
Andreas Andersson
Andreas er en svensk danser, lærer og koreograf kendt for sin musikalitet, varme energi og fællesskabsfokuserede tilgang til dans. Han var oprindeligt musiker og sanger, men opdagede dans i 2018 under et hiphop-aftenkursus – og har trænet passioneret lige siden. Hans baggrund spænder over street foundations, hiphop, pop-commercial, K-pop og koreografi, med erfaring i at undervise unge, lede workshops, afholde events og optræde. Andreas er drevet af at skabe rum, hvor dansere føler glæde, selvtillid og tilhørsforhold. Andreas underviser på engelsk.
Asta Hetoft
Asta er en passioneret hiphop-danser der allerede som 3-årig kastede sig over dansen. Hun har selv danset hos Move i mange år og har også konkurreret og vundet medaljer til adskillige konkurrencer og mesterskaber. Som underviser bringer Asta masser af energi og hun går meget op i, at alle får en god oplevelse med dansen. Som elev kan du ikke undgå at mærke Astas kærlighed til dansen.
Caroline Schrøder
Caroline er "vokset op" hos MOVE, og har danset stort set hele sit liv. Hun har beskæftiget sig med mange forskellige stilarter, og har bl.a. repræsenteret Danmark til VM i showdance. Som elev vil du møde en glad underviser der underviser "i øjenhøjde" - og som altid er imødekommende og fuld af energi. Caroline lægger vægt på at alle får udbytte af hendes undervisning - og er glade når de går fra dans.
Christina Gaardsøe
Christina er uddannet musicalperformer og har solide kompetencer inden for jazz, moderne dans og klassisk ballet. Hun har en stærk kropslig forståelse, musikalitet og erfaring med at arbejde både teknisk og kunstnerisk med bevægelse. Som elev vil du møde en smilende instruktør, som formår at skabe trygge rum og formidle dans på en motiverende og struktureret måde.
Clara Luna Wassmann
Som datter af en professionel danser har Clara dansen i blodet. Hun startede med at danse da hun var kun 4 år gammel, og har siden været omkring mange stilarter ; ballet, jazz, modern, street, hip hop og girly. Clara har optrådt i mange sammenhæng og har en et-årig fuldtidsuddannelse i dans bag sig. I sin undervisning Forsøger Clara altid at udfordre sine elever kreativt - og hun lægger vægt på, at de får deres egen føling med koreografierne. Hun har god erfaring med undervisning af børn - og vi er sikre på at du vil blive glad for hendes målrettede undervisning.
Claus Clement
Med en opvækst på en danseskole, efterfulgt af div. danseuddannelser og en professionel karriere herhjemme og i udlandet har gjort Claus Clement til en absolut stærk karakter i det danske danseliv. Han har løst opgaver for TV og teater, for musik- og modeverdenen. Claus har undervist allround begyndere, øvede og professionelle. Hans tilgang bærer præg af stor viden og erfaring hvilket kommer alle hans elever til gode. Som elev vil du opleve at lære en masse - og have det sjovt i dansens verden.
Emilie Dam
Emilie er en glad, passioneret og alsidig underviser, der som 7 årig kastede sin kærlighed på hiphoppen. Siden da har hun trænet og undervist i forskellige undergenre; LA style, house, girly hiphop samt dyrket konkurrence hiphop, og har vundet en del titler samt medvirket i shows og større produktioner. Emilie har desuden en danseuddannelse bag sig. Som underviser er Emilie energisk, pædagogisk og meget passioneret - og gør en dyd ud af at skabe en tryg- og hyggelig stemning for de mindste og et kreativt- og talentudviklende miljø for de største. I hendes timer kan man forvente fede koreografier, en dedikeret underviser og en masse grin. Det skal være sjovt at danse!
Frederikke Lind
Frederikke er startet på Moves dansegulv som barn , og har siden udviklet sig til en talentfuld og dygtig danser. Hun har deltaget ved EM og VM i showdance, - og har vundet både Danmarksmesterskabet i showdance og Den Danske Ballet Pris i modern flere gange. Frederikke er en sød og imødekommende underviser, som tager sig godt af sine elever, hvad enten de er helt nye på dansegulvet - eller har god erfaring.
Ida Lange
Ida er en instruktør fyldt med energi og godt humør. Hun har danset hos move i 10 år, og har været omkring hip hop, showdance, girly og moderne dans. Udover det har hun hun har repræsenteret Move i konkurrencer ved bl.a. DM og VM. I Idas undervisning kan du være sikker på at danseglæden bliver ført videre med smil og god energi.
Julie Ulnits
Julie har mange års danseerfaring, specielt indenfor dancehall og hiphop. Hun har deltaget i samtlige konkurrencer og mesterskaber indenfor de 2 stilarter. Hun startede som hiphop danser da hun var 10 år, og har siden været en del af Moves showhold nogle år tilbage. Julie er en del af dancehallmiljøet i Danmark og er medlem af dansecrewet Zoospected. Hun rejser jævnligt til Jamaica for at få mere inspiration fra de Jamaicanske dancehalldansere i Street miljøet i Kingston. Julie er en positiv og engergeret underviser der går op i at hendes elever har det sjovt, men også går hjem fra timen med ny viden og udfordringer. Hun vil med garanti sørge for at hendes elever vil blive udfordret, og har et godt sammenhold.
Lucca Breschel
Lucca har danset siden hun var 3 år og har været omkring mange stilarter bl.a. Hip Hop, hvor hun som konkurrence danser har repræsenteret Danmark ved både EM og VM. Hun har uddannet sig indenfor "Urban styles" - og har danset for en del artister. Hun lægger stor vægt på "danseglæden" i sin undervisning, og som elev vil du møde en ligefrem og glad lærer, som vil gøre sit bedste for sine elever.
Mia Reindahl
Som 3 årig startede Mia sin dansekarriere hos Move - og hun har ikke været til at stoppe siden. Show, Hip hop, modern og lyrical er nogle af de stilarter hun har arbejdet med . Mia har vundet mange Danmarksmesterskaber - og repræsenteret Danmark til VM flere gange. Hun er en sød og imødekommende person, og lægger stor vægt på at alle elever får en rigtig god oplevelse med dansen.
Natalie Cox
Natalie er fra LA, USA, hvor hun har studeret dans og kunst, og opnået en BFA i dans. Yderligere har hun en 3 årig uddannelse fra Copenhagen Contemporary Dance School. Natalie arbejder som koreograf og danser i mange forskellige sammenhæng. Som elev vil du møde en kreativ underviser med en solid baggrund i teknik. Natalie underviser på engelsk.
Ombline de Vanssay
Ombline er fra Frankrig, men voksede op i mange forskellige lande. Hun begyndte at danse som et helt lille , og har trænet mange stilarter. Hun er uddannet på Choreia Arts Studio i Paris og danser nu på den professionelle uddannelse på CPH Contemporary Dance School. "Undervisning for mig betyder at kunne dele min passion og glæde.Om sin undervisning siger Ombline:"Jeg tror stærkt på, at det vigtigste i dans er at finde glæde. Jeg vil gøre dansestudiet til et rum, hvor man udfordrer sig selv på en sikker måde, samtidig med at man altid har det sjovt :)
Putri Maya
Putri Maya har allerede rigtig meget erfaring, trods sin unge alder. Hun har trænet klassisk ballet, moderne og hip hop, og har medvirket i reklameproduktioner (Lego Friends) og shows med kunstnere som bl.a. Suspekt. Derudover har hun mange mesterskaber bag sig. - og vundet 5. plads i EM i både hip hop og showdance. Hun er en dejlig glad underviser, som elsker at dele dansen med sine elever.
Silje Apollo
Silje har undervist siden 2017 og danser rigtig mange stilarter: Hiphop, jazz, contemporary, house, waacking, showdance, disco, heels, afro og commercial, Sin inspiration henter hun tit på udenlandsrejser, bl.a, til London. Silje har undervist i Manchester, og har danset med en lang række artister bl.a SKINZ, Branco og Toy Box. Måske kender du også Silje fra TV, hvor hun bl.a har haft hovedrollen i ”MABINOOZ”. Du vil møde en energifyldt, glad og engageret underviser, som tager dig trygt under armen og udfordrer dig i dansens univers.
Sille Vensby
Sille er "opvokset" hos Move, og startede tidligt med at danse. Siden 2018 har hun været hjælpetræner , - og nu er hun avanceret til at have egne selvstændige hold. Ikke blot hos os, men også bl.a. på Oure efterskole. Du er i trygge hænder i Silles klasser, hvor du bliver mødt af en smilende lærer med en masse god danseenergi.
Sophia Savino
Med et liv på dansegulvet har Sophia stiftet bekendskab med rigtig mange stilarter. Hun har specialiseret sig i klassisk ballet, som hun har dyrket mere end halvdelen af sit liv. Allerede som 12 årig blev hun hjælpetræner, og siden hen professionel ballet underviser. Som elev vil du møde en sød, pædagogisk og imødekommende underviser, som virkelig brænder for at give eleverne gode oplevelser med dans.